Spidsgrisen vender hjem
Eller rettere sagt: Marsvin DEN 30 “Tjep” fra Korsør, sejler til Aabenraa og bliver til Marsvin DEN 30 “spidsgrisen”.
Med en vejrmelding der lovede sommervejr og god vind skulle den nye spidsgrisen sejles hjem til Aabenraa fra Korsør. Godt nok ville vinden være lige på snuden det meste af vejen, men jeg kan heldigvis godt lide at krydse.
Jeg havde aftalt med bådens tidligere ejer, at vi et par dage dage inden skulle sætte mast på sammen, og da jeg ankom til Korsør lå båden klar ved mastenkranen og masten ligeså. Så det var en smal sag at få masten rejst, vanter sat, og sejl slået på.
Derefter sejlede vi båden over på plads, og jeg skulle nu kun sove 2 nætter inden jeg skulle ud at sejle. 🙂
Jeg ankom til Korsør aftenen inden afgang, og fik slæbt udstyr og proviant ned ombord. Det blæste kraftigt, så jeg brugte aftenen til at trimme riggen, og gå båden og ruteplanen efter en ekstra gang, inden Marsvinet og jeg skulle have vores første tur sammen.
Jeg elsker alt ved transportsejladser!
Ruteplanlægning skal tage højde for båden egenskaber, vejrmelding og kalendertid.
Undervejs udfolder planen sig, og man befinder sig i en konstant søgning efter maritim excellence og vurdering af om planen skal justeres, for at nå målet til den forventede tid.
Målet er årsagen til rejsen, men rejsen er i allerhøjeste grad også målet! 🙂
Næste morgen var der stadig kraftig vind, så jeg måtte vente nogle timer med at tage afsted.
Kl. 11 var det så afgang i behagelig frisk nordenvind, så op med kludene, og afsted det gik.
Det varede dog ikke så længe – ude midt i storebælt forsvandt vinden, og motoren måtte igang. Det er nu praktisk med sådan en indenbordsmotor når man skal nå noget.
Turen fortsatte ned langs Langelands vestkyst og ud gennem Smørstakken, ned mod Thurø rev. Trods den manglende vind var der en modbydelig modsø, så noget var i gære…
Og ganske rigtigt! Ud for Dageløkke rendte jeg ind i et nyt vejrsystem, op til 10 m/sek fra sydvest. Lige på snuden, så nu var det kryds. Det var skønt endelig at få noget vind, og bådens bevægleser i bølgerne var et dejligt gensyn.
Inden i Svendborgsund rullede jeg genoaen ind, og starteded motoren. Jeg var klar over at jeg i det smalle stykke efter Svendborg ville have modvind, og jeg havde ikke lyst til at skulle ligge og stagvende derinde med genoa.
Ved Svendborgsundbroen måtte jeg trække til side for Marstal-færgen, og senere også Skarø/Drejø-færgen.
Ude af det smalleste stykke kunne jeg igen sætte sejl, og krydse mod den nedgående sol i perfekt vejr – herligt.
Til sidst gik solen ned eg jeg kastede anker i ly af Svelmø for at få lidt søvn. Sidst jeg ankrede her var i 2010 da jeg sejlede mit gamle Marsvin DEN 2 hjem fra Rå i Sverige. Så der var mange minder og gode tanker da jeg tørnede ind. 🙂
Stod op med solen næste morgen, og fortsatte for motor i let modvind. Det var dejligt at glide forbi øerne i det sydfynske og betragte mastskovene i havnene og de mange ankerliggere.
Efter at have passeret Hesteskoen midt i Lillebælt kom der mere vind, og jeg kunne igen sætte sejl, og krydse hele vejen rundt om Nordals, forbi en af mine yndlingssømærker, Tranesand kosten, og ind i mundingen af Aabenraa fjord. Her blev vinden meget springende, og jeg valgte at starte maskinen igen, så jeg kunne få klaret skibet op, og gjort klar til ankomst i hanvnen.
Inde på broen stod Pia klar til at tage imod os: Det var dejligt at se fruen igen, og dejligt at have afsluttet endnu en god transportsejlads.
Facit: 2 herlige dage i søen, 81 sømil sejlet, masser af sol og vind, og løfter om mange gode kommende ture.
Se turen og tracket på Keep Sailing
