Fællestur i forårssol
Endelig, endelig, endelig! 😉
Vinteren kom sent i år, den var kold, og den varede længe…
Vi har sejlet i frostvejr, skovlet sne ombord til søs, og brudt is for at komme ud af havn…
Men endelig er det slut. Foråret har meldt sig, og for første gang i år, stod den på 15-20 grader, masser af sol, og let til jævn vind fra sydøst.
Så jeg havde aftalt med Jesper at Nordild og spidsgrisen skulle ud at lege.
Planen var at forsøge at nå Varnæsvig. Snuppe en DS-bøje til frokosten, hvis de var lagt ud. Og så drive stille tilbage ind ad fjorden i medvind.
På inderfjorden var der ikke meget vind. Men fra omkring Skarrev kom der nok vind til at det var sjovt at krydse.
Så frem og tilbage gik det. Nogle gange var vi tæt på hinanden, og andre gange længere væk. Vi benyttede os af muligheden for at få taget nogle billeder og film af hinandens både.
Vandet er stadig meget koldt, så det var til tider en kold fornøjelse at sejle op mod vinden.
I meget ujævn vind nåede jeg Varnæsvig, og kunne konstatere at DS-bøjerne var lagt ud, og der var frit valg.
Jeg besluttede at prøve at fange en for sejl. Rullede fokken ind, og nærmede mig forsigtigt.
Da jeg kom hen til bøjen blev det klart for mig at jeg havde glemt at tage højde for strøm. Jeg var ved at misse bøjen.
Jeg måtte gå over stag, og lykkedes lige netop med at få fat i bøjen. Nu skulle storsejlet jo så gerne blafre i vinden, men jeg havde i skyndingen ikke fået slækket bagstaget på den nye læ side, så båden fortsatte…
Det endte i en noget rodet sejltur halvvejs rundt om bøjen inden jeg fik storsejlet ned, og bremset båden. Godt at der ikke var nogle tilskuere! 😉
Et minut senere ankom Nordild, og fik en trosse ved hækken.
Nu var det så tid til frokost, hyggesnak, og solbadning i bunden af cockpittet, i læ for vinden.
Efter et par timer var det tid til at sejle hjemover igen.
Den lette vind var nu næsten i nord, så det var en rum halvvind – helt perfekt!
Men der var store huller i vinden. Nogle gange røg jeg i et hul, men Nordild, 100 meter væk, bare fortsatte. Og andre gange var det mig der havde vind, mens Nordild lå plantet.
Længere inde i fjorden flovede vinden, og blev mere og mere plat. Og til sidste inde ved havnen var der ikke mere luft tilbage. Nu kunne jeg så rigge af, og tøffe stille, for motor, ind i havn, hvor Pia tog imod. Få minutter efter kom også Nordild.
Tusind tak til Jesper og Nordild for super hyggeligt selskab, og en sjov dag på vandet – hermed er foråret skudt ordentligt i gang!
Se turen og tracket på Keep Sailing
www.keepsailing.net
