Augustenborg expressen
August startede med godt sejlvejr, og intet kunne vel være mere passende end at starte med en tur til Augustenborg! 😉
Jeg havde booket tid til at værftsbesøg hos MJ Værft i Augustenborg, for at få lavet et par opgraderinger jeg har ønsket mig længe.
Vejrmeldingen for weekenden var ikke prangende, så for at få båden ned til værftet i tide skulle det være i dag. FCOO meldte 5-8 m/s fra sydvest, perfekt for en tur i sydøstlig retning
En hurtig opringning til Jesper, jo, det kunne han godt. Et hurtigt tjek med Pia, jo, hun kunne godt hente os i Augustenborg. Og således blev det,
Midt på eftermiddagen gik det så afsted. Ud af fjorden var det agten for tværs, så vi kunne få gennakeren op.
Det er en dejlig måde at sejle på! 😉
Der var nogle gode pust under skyerne, og i flere perioder sejlede vi over 7 knob.
Aabenraa fik en ordentlig regnbyge kunne vi se, men den gik nordover, så vi kunne nyde at sejle i tørvejr, og god varme, selvom det var skyet.
Rundt Varnæshoved, og ned i Als fjord blev vinden, der nu var foran for tværs, meget varierende, både i styrke og retning.
Men det meste af tiden var der masser af vind, så det gik hurtigt i den rigtige retning.
Vi fik hilst på “Bitten Clausen”, færgen mellem Hardeshøj og Ballebro, og passerede derefter kosten ved indsejlingen til Als sund. Der skulle vi ikke ned i dag.
Så var vi i Augustenborg fjord. Der var masser af vind, og vandet helt fladt, så det meste af tiden lå vi mellem 5,5 og 6 knob i fart, herligt!
I bunden af fjorden tog vi storsejlet ned, og sejlede ind i den snævre rende, kun for fokken. Man kommer meget tæt på land, og det er en flot indsejling.
Inde i havnen stod Pia allerede klar til at gribe en forfortøjning, og vi fik hurtigt klaret båden op.
Nu glæder jeg mig bare til at kunne hente en tip-top opgraderet båd, om en uge eller to! 😉
Se turen og tracket på Keep Sailing

WP_20170802_14_34_22_Pro

WP_20170802_14_46_11_Pro

WP_20170802_14_47_25_Pro

WP_20170802_15_00_55_Pro

WP_20170802_15_07_51_Pro

WP_20170802_15_12_03_Pro

WP_20170802_15_20_20_Pro

WP_20170802_15_42_07_Pro

WP_20170802_16_01_01_Pro

WP_20170802_16_05_30_Pro

WP_20170802_16_19_31_Pro

WP_20170802_16_31_56_Pro

WP_20170802_17_31_12_Pro

WP_20170802_17_32_03_Pro

WP_20170802_17_32_03_Pro zoom
