Indian winter

Share

Spidsgrisen skyder nytåret ind med lidt solskin fra den hedengangne sæson:

Vi har fået “Indian winter” i Danmark – det må være det rigtige udtryk for en vinter som indtil nu har været ganske lun, og uden sne – præcis som jeg gerne vil ha’ dem 😉

Som du kan se har jeg samlet nogle klip fra sidste sæson sammen til en lille sejlervideo. Musikken er nummeret “Love Crimes” af den tyske guitarist Thomas Blug – det er ren Stratocaster vellyd!

Når man ser filmen er det lige før man glemmer at det regnede næsten uafbrudt fra juni til september…
Heldigvis var foråret usædvanligt varmt, og det blev udnyttet til fulde, bl. a. med flere gode ture sammen med Morild. 😉

Spidsgrisen ligger fortsat i vandet og håber på at vinteren fortsætter med at være mild, så vi kan komme på fjorden en gang imellem.
Seneste sejltur var 31/12 hvor jeg var på fjorden med Sandy, Jonas, Jeppe og Martin, det var smadder hyggeligt! ;.)

Jeg håber du synes om videoen og at den bringer lidt solskin og gode minder i disse mørke vintermåneder.

Se denne video og flere andre på spidsgrisens YouTube kanal “spidsgrisenTV” ,
her finder du også link til Grindeklubbens TV-Kanal som har videoer med alle de “Bruun’ske både”. 😉

Leave a Reply