Bededagstur til Dyvig

Share

Endelig blev det tid til at kaste de vintertunge fortøjninger og få lidt frisk havluft!

2 dage med dejligt havvejr – en dejlig stille overnatning på krogen – og Morild susende om ørerne på det lange kryds hjem. 😉

Drejede op rundt om Barsø på vej til Dyvig i det skønneste sejlvejr.
Kunne lige præcis holde op langs vestkysten af Barsø, og efter at have rundet toppen var der slæk på skøderne ned til “æ gaf” ved Dyvig.

Ankrede op i hjørnet af den yderste vig helt inde under træerne og sivene på 2m vinterklart vand.
Dagen sluttede med kaffe, vindstille og en smuk nattehimmel.

Tidligt op søndag morgen. Jeg havde en “aftale” med Tranesand kosten inden jeg skulle hjemover…
Stille vejr og afslappet drivning op langs nordsiden af Als – rundt om kosten – og herefter et langt kryds hjem. 😉

Vinden friskede og da Morild var stået op kom hun ud og legede med. Det er sjovt at være afsted sammen.

2013 tegner til at blive et fantastisk sejlår!

Se turen på KEEP SAILING ved at klikke her.

Leave a Reply