Sæsonstart i stille vejr
Ah, endelig på vandet igen! 😀
Det var som om det aldrig ville blive forår i år. Men nu var den der, så ud og få lidt frisk vind på snuden.
Måske runde en ø…
Måske sejle til Dyvig…
Måske bare fortsætte og så dreje til højre når smørret smelter…
Mulighederne er uendelige når man sejler, og der er altid noget nyt bag horisonten.
Det blev til et kryds ud forbi og bag ved Skarrev – der hvor resten af verden begynder, når man sejler ud fra Aabenraa – og så et stille slørben med genakker, tilbage ind til havnen.
En dejlig dag på havet var nydt – og jeg kunne jo bare have fortsat… 😉
Se turen og tracket på Keep Sailing