Barsø-sløjfen – N.Ø.R.D. med en ekstra krølle (Sømærkeræs #4)
En årligt tilbagevendende begivenhed er omsejlingen af Barsø.
I de senere år har denne tur ofte været kombineret med en tur rundt Tranesand kosten, ved Als’ nordøstlige hjørne. En sådan tur ligner med lidt god vilje en sløjfe, og er derfor nu blever døbt “Barsø-sløjfen”. 😉
Vejrmeldingen lød på vind fra sydøst, og det skulle dermed blive et langt ben på styrbord halse ud til Tranesand.
Men det går som bekendt ikke altid som meteorologen forudsiger…
Ude på fjorden var vinden et par streger længere mod øst, så der skulle krydses.
Jeg forsøgte at følge vindspringene, så det blev små korte ben ud til Varnæsvig. Herefter blev det styrbord halse, rundt Varnæshoved, med forventning om at vinden der kom ud af Als fjord ville dreje længere mod syd.
Helt som ønsket rummede vinden og jeg kunne trække op under kysten ved Als. Vinden friskede også, så der kom fart i skuden hen mod Tranesand.
Da jeg nærmede mig kosten gik vinden igen mere østlig, og jeg måtte krydse det sidste stykke, nu også med bølger, inden jeg kunne runde Tranesand kosten præcist kl. 14, og stikke kursen om mod Barsø.
Det blev en platlænser i meget frisk vind, men der var tid til skafning og kaffedrikning, herligt! 😉
Da jeg nærmede mig Barsø kom et marsvin og hilste på. Vinden tog af, og drejede atter mod øst. Så det blev et stille ben op langs “indersiden” af Barsø, på helt fladt vand.
Rundt nordspidsen tog vinden til igen, og der var ganske meget sø, skønt sejlvejr!
Snart kunne jeg gå over stag, og ned langs kysten.
Jeg havde nu sat kursen mod Starbækgrund kosten, med ambition om at udføre et dobbelt sømærkeræs.
Men ak! – vinden tog af, og syd for øen var der kun søerne tilbage…
Der tilbragte jeg så den næste gode times tid med rig og sejl flagrende om ørerne, og ikke altid med styrefart. En sværm af fluer havde også bordet skibet, så det var lidt af en prøvelse!
Til sidste kom der dog vind igen – det gør der jo altid! – og jeg kunne sætte kursen ind i fjorden. Ingen Starbækgrund kost idag.
Nu var der dejlig mellemluft, og jeg kunne holde kursen ind mod Skarrev. Selvstyreren fik lov at tage over, og der kom kaffe i kruset igen.
Da jeg rundede Skarrev forsvandt vinden igen, og inderfjorden var spejlblank. Så jeg startede motoren, og klargjorde skibet til at anløbe havnen.
Inde på broen stod Pia og tog imod, og sammen ordnede vi den sidste afrigning. Skønt med sådan en modtagelse! 😉
Endnu en dejlig dag på vandet, med N.Ø.R.D. og sømærkeræs var udsejlet.
Barsø-sløjfen var endnu en gang krævende og udfordrende, men også fuld af spændende sejlads og dejlige oplevelser.
Se turen og tracket på Keep Sailing
keepsailing.net
